Følg os på:


Macarn varemærket solgt til Naturfrisk Group


Jan og Camilla Kruse Hansen i Skærbæk sælger Macarn varemærket 
til Naturfrisk Group pr. 15. aug. 2019,

og Jan Kruse Hansen bliver ny salgs- og marketingchef og medejer i Naturfrisk Group.



Macarn ApS i Skærbæk har fået stor succes med salg af økologisk

sodavand på det hjemlige marked og har netop taget hul på et

eksporteventyr, der allerede nu betyder, at Macarn sodavand kan

købes i så fjerne egne som Korea.


For at stå bedst rustet til den stadig stigende efterspørgsel og

konkurrencesituation, har ejerne Jan og Camilla Kruse Hansen derfor

sagt ja til at sælge Macarn varemærket til Naturfrisk Group, der tapper

sodavandene for dem i dag.
De populære sodavand og Jan skilles dog ikke, da Jan Kruse Hansen

ved samme lejlighed bliver ansat som ny salgs- og marketingchef for

Naturfrisk Group, hvor sodavandene fortsætter under Macarn mærket

og smagene. Naturfrisk Group er udover deres egne økologiske

sodavand også kendte for deres Ørbæk øl som f.eks. Fynsk Forår og

nu også økologisk spiritus fra Nyborg Destilleri.


”Vi er fantastisk stolte og glade for den start Macarn sodavand har fået efter kun 3 år i markedet og er utroligt taknemlige for alle, der køber vore sodavand og har bidraget til, at vi står, hvor vi gør i dag” siger Jan Kruse Hansen. ”Samtidig glæder jeg mig også meget til, at Macarn brandet bliver en del af Naturfrisk Group. Vi har altid haft en god og tæt relation, så det bliver en fornøjelse at kunne arbejde tættere sammen i fremtiden”, fortsætter han.


Macarn ApS fortsætter uændret i lokalerne i Skærbæk, dog uden salg af Macarn økologiske sodavand. Da Jan starter ved Naturfrisk Group, bliver det hans kone Camilla Kruse Hansen, der overtager direktørstolen i firmaet                                          med den resterende del af sortimentet. ”Virksomheden har vi valgt at                                                            omdøbe, så alle der ønsker at købe Macarn sodavand henvender sig det                                                        rette sted, nemlig ved Naturfrisk,” fortæller hun. Virksomhedens nye navn                                                      bliver: The Green Oak, hvilket refererer til det egetræ, der står i haven                                                          hos Jan og Camilla. ”Det er vigtigt for os, at vores virksomhed har et                                                            navn, som har en personlig betydning for os. Macarn betyder ”søn af                                                            Arne”, hvilket henviser til Jans far, som hed Arne. Denne gang har vi valgt                                                      vores egetræ i haven, som symbol på de forskellige grene af produkter,                                                          der vil være i firmaet. Fremtiden er lys og nu glæder vi os endnu mere til                                                      den,” slutter Camilla.





Pressemeddelelse pr 27 juni 2019

https://www.facebook.com/macarnaps/

Copyright © Macarn All rights Reserved

Find vores seneste kontrolrapport her


Macarn er en del af Naturfrisk Group:

Naturfrisk A/S

Assensvej 38-40

5853 Ørbæk


CVR 20960981–30


Tlf. 65332111

Mail: info@naturfrisk.dk

Ordre: ordre@naturfrisk.dk